Det vi arbejder for

Udvikling af familieretspolitikken med reelt afsæt i barnets tarv

Det familieretslige system er resultatet af mange års politiske beslutninger og lovgivning. Området er en kampzone, hvor ligestilling, rettigheder, kønskamp, økonomi og mange andre områder er i spil.

Lovgivningen er senest ændret i 2019, hvor det daværende “Statsforvaltning” blev ændret til “Familieretshuset”, og hvor der i højere grad end tidligere skulle være fokus på barnets tarv.

Lovændringen tager afsæt i barnets tarv, men dette er ikke et defineret begreb. Det betyder, at mange beslutninger i det familieretslige system eller domme i familieretten forholder sig til en løs og lidet dokumenteret forståelse af, hvad barnets tarv er, ligesom den manglende definition tillader, at gammel fortolkningspraksis fortsat hænger ved.

Læs mere om barnets tarv

Området blev massivt underfinansieret – et klart politisk ansvar fra flertallet af folketingets partier.

Vi ser derfor fortsat, at en forælder, bevidst eller ubevidst, kan skabe en konflikt for at vinde retten til et barn og herigennem skubbe en anden forælder ud af det fælles barns liv. Når sagerne så når til Familieretshuset eller Familieretten, så er konfliktniveauet kunstigt højt og får forrang på den korte bane, hvormed et barn i større eller mindre omfang afskæres kontakt med den anden forælder.

Dét skal ændres. Der er brug for en gennemgribende reform af hele det familieretslige område, der involverer alle aktører omkring familiesager. Det starter med en definition af “barnets tarv” i tråd med europæisk menneskerettighedslovgivning og al dansk lovgivning med berøring af området.

Barnets tarv er også retten til begge forældre, og denne ret skal sikres. Staten har et ansvar for at sikre, at dette sker – også i praksis.

En udvidet forståelse af barnets tarv

Et barn har ifølge dansk lovgivning, der tager afsæt i den europæiske menneskerettighedskonvention og FNs børnekonvention, ret til begge sine forældre. Barnets tarv er dermed også at se begge sine forældre regelmæssigt og personligt, hvilket dog i højkonfliktssager i det familieretsmæssige system viger til fordel for at fjerne barnet fra konflikten ved at afskære adgangen til den ene forælder.

Hver eneste dag mister et barn kontakten med en forælder. Konfliktoptrapning, forældrefremmedgørelse og samværschikane er en form for psykisk vold, der skader barnet og den berørte forælder for livet.

Problemstillingen kan ikke reduceres til alene at være forældrenes ansvar. Det er også en direkte konsekvens af et uhensigtsmæssigt familieretsligt system, hvor en bopælsforælder kan presse en samværsforælder ud af et barns liv. Dermed er problemet både politisk, juridisk og forvaltningsmæssigt.

Der er derfor brug for en udvidet forståelse af barnets tarv.

Barnets ret og barnets tarv

Et barn har en moralsk og universiel ret til begge sine forældres omsorg, beskyttelse og kærlighed – og barnets forældre har begge pligten og retten til at sørge for barnet.

Der er en indbygget ubalance i det familieretslige system, der skelner mellem A- og B-forældre (bopæls- og samværsforældre), og dette skaber en utilsigtet ubalance med økonomiske og følelsesmæssige fordele for nogle forældre, der søger at tage de facto ejerskab over barnet. Dette er at betragte som psykisk vold mod barnet og den anden forælder.

Barnets tarv er en helhedsorienteret vurdering i familieretslige sager

Forældrefremmedgørelse er, når en forælder, bevidst eller ubevidst, skubber en forælder ud af et barns liv og får familieretssystemets utilsigtede opbakning i denne proces. Dette kan være manipulation og psykisk vold og er til stor skade for såvel barnet som den anden forælder. 

Samværschikane er, når en forælder, bevidst eller ubevidst, saboterer samarbejdet ved at lægge hindringer i vejen for en god og sund relation mellem den anden forælder og det fælles barn.

Vi ønsker en helhedsorienteret afbalancering af alle relevante forhold i samværssager, og at barnets tarv sikres ved, at relationen mellem forældre og børn beskyttes og bevares, medmindre dette beviseligt er til skade for barnet.

Vi mener, at konfliktoptrapning, forældrefremmedgørelse og samværschikane skal indgå i helhedsvurderingen, og skyldsspørgsmålet skal inddrages i håndteringen af samværssager.

STØT BARNETS TARV

Som frivillig forening har vi brug for din hjælp for at kunne hjælpe. Er du interesseret i at være med eller donere til indsatsen, så kontakt os i dag.

Udtalelser fra forældre og fagfolk

"

Jeg har oplevet at blive mast i et familieretsligt system, hvor sondringen mellem bopæls- og samværsforældre har skabt et ødelæggende fundament for vores barns sunde trivsel!"

Jesper

Far til to, samværsforælder, fælles forældremyndighed