Om bisidder og partsrepræsentation i familieretslige sager

Når man er i kontakt med offentlige myndigheder på et så indgribende område som ens privatliv og omhandlende ens børn, kan det ofte være rart at have støtte i form af en bisidder eller en partsrepræsentant. Men hvordan er reglerne egentlig på området?
Hvorfor kan en bisidder være en god ide:
Det er ofte en god ide at have en bisidder med til møder med forvaltningen uanset, om der er tale om Familieretshuset, kommunen eller lignende. Man sidder nemt i en særlig sårbar situation, hvor man let bliver ophidset eller følelsesladet. Her kan en bisidder hjælpe. Derudover er det rart efterfølgende at kunne drøfte mødet med en anden person både i forhold til, om man har fået det hele med, men også i forhold til, om man har misforstået noget. To personer hører unægtelig mere end en.

Hvad siger loven:
Retten til at have en bisidder med under møder er reguleret i forvaltningsloven.

“Forvaltningslovens § 8: Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.”

Det følger af forvaltningslovens § 8, stk. 1, at en borger til enhver tid kan lade sig bistå af andre. Dette princip er en meget tungtvejende rettighed, som er tillagt borgeren, og som kun i helt særlige tilfælde kan tilsidesættes. Der skal derfor særdeles tungtvejende omstændigheder til for at gøre undtagelse for denne grundlæggende rettighed. Der kan kun ske tilsidesættelse af retten til en bisidder, hvis der er væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov.
Undtagelsen til udgangspunktet finder man i forvaltningslovens § 8, stk. 2. Bestemmelsen giver myndighederne mulighed for eksempelvis at give afslag af praktiske hensyn, eller såfremt den pågældende bisidder vil kunne skade parten.
Der er ikke krav om, at man har en særlig sagkundskab for, at man kan fungere som bisidder. Det er i langt de fleste tilfælde et familiemedlem eller en ven.
Møder i Familieretshuset:
Kravet på at have en bisidder med til et møde i Familieretshuset afhænger af, om der er mødepligt ved mødet. I det øjeblik der er mødepligt for parten, har denne krav på at møde ifølge med en bisidder. Er der derimod tale om møder som f.eks. konfliktmægling eller børnesagkyndig rådgivning, har parten dog ikke samme rettighed.
Accepterer den anden forælder deltagelsen, kan mødet dog gennemføres med bisidderens deltagelse.
Skal den anden forælder godkende bisidderen?
Nej, den anden forælder skal ikke godkende en bisidder. Det er en lovfæstet ret, man har, og det har den anden forælder ingen indflydelse på. Dog skal man, som nævnt ovenfor, være opmærksom på, om der er tale om et møde, hvor man har mødepligt eller ej.
Det anbefales, at man altid informerer modparten og Familieretshuset om, at man agter at benytte sig af sin ret til at møde ifølge med en bisidder. En sådan information kan medvirke til at mindske konflikterne på selve mødedagen, da det ellers kan komme som en overraskelse for modparten, at man møder med en bisidder. Det kan endvidere skabe en skævvridning i forhold til magtforholdet mellem parterne.
Møder ved kommunen:
Når man skal til møde indenfor det kommunale system, har man ligeledes ret til en bisidder (eller en partsrepræsentant). Det skyldes, at kommunerne er underlagt forvaltningsloven. Det er ofte en god ide at tage en bisidder med, så man har en at støtte sig op ad undervejs.

(Sager om anbringelser udenfor hjemmet uden samtykke er af en helt særlig karakter, hvorfor der skal tilbydes borgeren advokatbistand. Reglerne herom vil ikke blive gennemgået her).

Domstolene:
Møder og retsmøder ved domstolene er reguleret i retsplejeloven. Her finder forvaltningsloven ikke anvendelse. Ved retssager og møder vedrørende børn er udgangspunktet, at man kun kan lade sig repræsentere af en advokat med såkaldt rettergangsfuldmagt. Du kan derfor som udgangspunkt ikke medbringe en bisidder.

Man bør altid få juridisk vejledning fra en advokat forud for et møde ved domstolene, da sager ved domstolene ofte er meget komplekse og reglerne meget indviklede.

Børns ret til en bisidder:
Børn har ligesom voksne ret til en bisidder, når de skal til børnesamtale, uagtet, om det er i kommunalt regi eller ved familieretshuset. Dog kan myndighederne begrænse adgangen, såfremt barnet ønsker deltagelse af en forælder eller et familiemedlem, som kan have interesse i at påvirke sagen.

Børns vilkår har en gratis bisidderordning, som børn kan benytte sig af i forbindelse med børnesamtaler. Der er tale om voksne, som har erfaring med at deltage som bisidder, og som kan støtte barnet undervejs.

Hvad må en bisidder:
En bisidder er med til at støtte parten og hjælpe denne med at bevare roen i det, der kan være en presset situation. Ofte kan en bisidder hjælpe parten med at få de vigtigste ting frem og efterfølgende evaluere mødet.
En bisidder må ikke:
En bisidder må under et møde ikke udtale sig (komme med bemærkninger, stille spørgsmål, protestere e.l.). Nogle mødeledere accepterer, at en bisidder stiller enkelte spørgsmål, hvis vedkommende er i tvivl om, hvad der blev sagt, eller ønsker noget gentaget. Det er dog op til mødeleder, om dette accepteres.
Bisidderen er med til at støtte parten og kan efterfølgende hjælpe med at drøfte mødet og lægge en fremtidsplan.
Det kan være en god ide at drøfte mødet med bisidderen forud for mødet, så denne kan hjælpe med at finde gode argumenter og finde frem til de vigtigste pointer, der skal fremhæves under mødet.
Partsrepræsentant:
Det er også muligt at lade sig repræsentere af en partsrepræsentant i stedet for en bisidder. Reglerne om partsrepræsentation findes ligeledes i forvaltningslovens § 8.
“Forvaltningslovens § 8: Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.”

Forskellen på en bisidder og en partsrepræsentant er, at en partsrepræsentant må udtale sig til et møde, da denne repræsenterer parten.
Det er som udgangspunkt jurister og advokater, som fungerer som partsrepræsentanter.
Man skal dog være opmærksom på, at benyttelsen af en partsrepræsentant kan virke konfliktoptrappende og hindrende for en god dialog forældrene imellem. Man bør derfor overveje, om en bisidder ikke i det konkrete tilfælde er tilstrækkeligt.
En anden ting, man skal have med i sine overvejelser, er, at et godt samarbejde udspringer af dialog forældrene imellem. Forældrene viser mere samarbejdsvilje, hvis de selv medvirker til at skabe en god dialog med den anden forælder.
I sager med et meget et meget højt konfliktniveau, kan det være nødvendigt at få juridisk ekspertise allerede i forbindelse med sagens indledende faser. Det kan ligeledes være sager, hvor kontakten mellem barnet og den ene forælder er afbrudt, eller sager, hvor der er mistanke/påstande om vold, misbrug eller lignende. I de sager kan det være en god ide at lade sig repræsentere af en partsrepræsentant med viden indenfor området for at sikre et hensigtsmæssigt sagsforløb.