Det nye familieretslige system fra 2019

Den 1. april 2019 erstattede Familieretshuset det tidligere Statsforvaltning. Dette skete som et led i en større omstrukturering af det familieretlige område. Det var hensigten at gøre op med den hidtidige sagstilgang, hvorfor et nyt system blev indført. Med indførelsen af det nye system, skal forældrene i højere grad mødes med en konflikthåndterende tilgang. Det er endvidere hensigten, at sætte barnet i centrum for sagerne.

Formålet med reformen i 2019 var at skabe én indgang til det familieretlige system samt at skabe et enstrenget system, hvor sagerne ikke bliver kastet frem og tilbage mellem myndighederne.

 

Familieretshuset

Familieretshuset er indgangen til det nye system. De indhenter relevante oplysninger og udtalelser (fra blandt andre skole, institution, læge, sygehus, politi, kommune mv.), de afholder møder med forældrene og eventuelt børnesamtaler med børnene i det omfang, det er relevant, og hvor børnene har den fornødne alder og modenhed hertil. Derefter tager Familieretshuset stilling til, om der skal udarbejdes børnesagkyndige undersøgelser.

Når Familieretshuset har afsluttet deres behandling af sagen, træffer de afgørelse i sagerne eller oversender sagen til familieretten. Kompetencen til at træffe afgørelse i sagen afgøres af, hvordan sagen er visiteret. Familieretshuset har kun kompetence til at træffe afgørelse i sager behandlet i det gule spor (efter familieretshuslovens § 6) og kun sager, som ikke er indgribende overfor barnet. Alle sager, behandlet i det røde spor, skal afgøres af familieretten.

Alle sager om forældremyndighed og barnets bopæl skal afgøres af domstolene. Familieretshusets afgørelseskompetence gælder alene i samværssager

 

Visitation af sagerne

Der er som noget nyt blevet indført et visitationssystem, som skal sikre, at familierne får den rette vejledning og hjælp. Sagerne kategoriseres i tre spor:

  • § 5- sagerne (det grønne spor). De enkle sager, hvor familien har så godt som ingen eller kun begrænset behov for, at myndighederne involveres.
  • § 6-sagerne (det gule spor). De mindre enkle sager med familier, som har behov for hjælp ved rådgivning til at dæmpe en konflikt, som endnu ikke er fastlåst – og først, hvis det ikke lykkes at finde en afgørelse.
  • § 7-sagerne (det røde spor). De komplekse sager, som afgøres i Familieretten. Der er tale om familier med behov for omfattende involvering af myndigheder for at sikre barnets trivsel.

I sager, behandlet i det grønne spor (efter familieretshuslovens § 5), vil der ikke være en egentlig sagsbehandling, som involverer indkaldelse af parterne, men derimod er der tale om formelle registreringer af aftaler mv.

I sager behandlet i det gule spor (efter familieretshuslovens § 6), vil der derimod være behov for egentlig sagsbehandling, hvor parterne indkaldes til et møde i Familieretshuset (familiemægling). Ved disse møder vil der være fokus på at møde parterne med en konflikthåndterende tilgang med henblik på, at forældrene selv finder den løsning, som er bedst for deres børn.

I sager behandlet i det røde spor (efter familieretshuslovens § 7), vil der være behov for en tværfaglig indsats, hvor der vil være deltagelse af både en børnesagkyndig og en jurist, fordi sagerne her har en kompleks karakter – der kan ligeledes være indkaldt en kommunal repræsentant. I disse sager vil den konflikthåndterende indsats være mere begrænset, og der vil i højere grad være fokus på at oplyse og forberede sagen til familieretten.

 

Familieretten

Man har som noget helt nyt oprettet specialiserede afdelinger ved domstolene, som beskæftiger sig med familierelaterede sager (familieretten). I disse afdelinger har dommere og retsassessorer mere indgående kendskab til problematikker, løsningsmuligheder, konflikthåndtering mv.

De særligt konfliktfyldte sager samt de sager, hvor der er vold, misbrug eller lignende inde over, afgøres i familieretten. Familieretten overtager ligeledes Fogedrettens rolle, når det kommer til tvangsfuldbyrdelse. Der skal i familieretten i højre grad tages hensyn til barnets tarv, og tvang anvendes kun, hvis det er barnets bedste. Familieretten bliver udstyret med flere redskaber til at løse forældrenes konflikter – men der er ligeledes åbent for, at der fortsat kan udstedes tvangsbøder (fastsat efter forældrenes indkomst – således, at de kan mærkes) og kortvarig frihedsberøvelse således, at fuldbyrdelsen kan ske under hensyn til barnet på så skånsom måde som muligt.

Domstolene har kort forinden indførelsen af det nye system indført forskellige modeller for deres håndtering af sagsbehandlingen. Flere af modellerne har en mere konflikthåndterende tilgang. Der vil ikke ske en konkret redegørelse for de forskellige modeller i nærværende artikel.

 

Børneenheden

Der blev i udspillet til reformen ligeledes lagt op til oprettelse af en ny børneenhed, der skal hjælpe børnene igennem den belastende situation, som en skilsmisse kan være. Enheden vil have fokus på barnets trivsel igennem hele forløbet, og enheden vil tage hånd om barnet. Der vil være mulighed for, at barnet altid har en voksen at snakke med og spørge til råds. Enhedens børnesagkyndige vil inddrage børnene så tidligt og så skånsomt, som overhovedet muligt.

Barnet vil endvidere få tilbudt en fast kontaktperson under sagen, som efter altovervejende hovedregel vil være den, som gennemfører eventuelle børnesamtaler i Familieretshuset.