Hvad er forældremyndighed?
Hvad er forældremyndighed? Alle børn og unge under 18 år er underlagt forældremyndighed, hvad enten den ene forælder har den fulde forældremyndighed, eller den er delt mellem forældrene (sidstnævnte er det mest almindelige).
Det at have del i forældremyndigheden betyder, at man har pligt til at drage omsorg for barnet samt, at man kan træffe beslutninger vedrørende barnets personlige forhold jf, forældreansvarslovens § 2.
Hvad vil det sige at have fælles forældremyndighed?
Når forældrene har fælles forældremyndighed, betyder det, at forældremyndigheden er delt mellem forældrene. Dette betyder også, at forældrene som udgangspunkt skal være enige om overordnede ting vedrørende barnet, jf. forældreansvarslovens § 3.
Ting, I som forældre ved fælles forældremyndighed bla. skal være enige om:
- Skolevalg
- Barnets navn
- Væsentlige medicinske indgreb
- Bopæl i udlandet
- Hvilken religion barnet skal opvokse med
- Risikable fritidsaktiviteter (fx motorcross, boksning eller lignende)
- Hvor barnet skal bo (have bopæl)
- Pas
Listen er ikke udtømmende.
Hvilke forpligtelser og rettigheder følger med fælles forældremyndighed?
Når man som forældre har del i forældremyndigheden, har man visse rettigheder, herunder ret til medbestemmelse vedrørende ovennævnte ting. Derudover har man ligeledes ret til indsigt i papirer vedr. barnets forhold, som offentlige myndigheder måtte have, herunder:
- Skole
- Socialforvaltning
- Sygehus/læge
Ved fælles forældremyndighed er begge forældre forpligtet til at sørge for barnets generelle omsorg. Det betyder blandt andet, at man skal sørge for, at:
- Barnet har tøj
- Barnet får mad
- Der er bolig til barnet
- Barnets behov i øvrigt bliver opfyldt
- Beskytte imod trusler af enhver art
Der er stor forskel på forældrenes forpligtelser ift. barnet. Det har stor betydning, om man er bopælsforælder eller samværsforælder. Som bopælsforælder har man den daglige direkte omsorg for barnet. Samværsforælderen skal sørge for ovennævnte ting under samværet.
Hvad vil det sige at have fuld forældremyndighed?
Når denne ene forælder har den fulde forældremyndighed, kan denne forælder, uden indblanding fra den anden forælder, træffe afgørelse omkring barnets personlige forhold. Man har som eneforældremyndighedsindehaver ret til at bestemme mere, end hvis forældremyndighed er delt mellem forældrene, hvor det kræves, at forældrene er enige om vigtige beslutninger i barnets liv.
Hvad kan man som eneforældremyndighedsindehaver bestemme:
- Barnets navn (dog ikke uden undtagelser)
- Valg af skole
- Barnets religion
- Indsigt i alle dokumenter fra myndighederne
- Beslutninger om væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb
- Skolevalg samt videreuddannelse (hvilken skole skal barnet gå i)
- Skolefritidsordning
- Risikobetonet fritidsaktivitet
- Barnets bopæl, herunder bopæl i udlandet.
- Barnets pas.
Hvilke forpligtelser følger af den fulde forældremyndighed?
Den forælder, der er tillagt den fulde forældremyndighed, har naturligvis pligt til at drage generel omsorg for barnet, sikre at barnet er beskyttet mod trusler mv. af enhver art, sikre at barnet har en god opvækst, herunder sikre at barnet har tøj, bolig osv.
Har man som forælder den fulde forældremyndighed, har man ret til at træffe de vigtige afgørelser i barnet liv. Dog skal man være opmærksom på, at man som forælder bærer et større ansvar i forhold til barnet, og man kan opleve til tider at stå ”alene” med ansvaret overfor barnet.
Ingen forældremyndighed
Som forælder kan man af den ene eller anden grund være uden del i forældremyndigheden over sit barn, men dette betyder dog ikke, at man er frataget alle rettigheder i forhold til barnet. Når man ikke har del i forældremyndigheden, har man ikke ret til at deltage i de overordnede beslutninger vedrørende barnet. Denne beføjelse er tillagt den forælder, der har forældremyndigheden.
Samvær
Uanset om man har del i forældremyndigheden eller ej, har barnet som udgangspunkt ret til samvær med forælderen. Det har derfor ingen indflydelse på omfanget af samvær, hvorvidt man har del i forældremyndigheden. Retten til samvær følger af det, forældrene har aftalt, eller familieretshuset/familieretten har fastsat.
Orientering vedrørende barnet:
Har man ikke del i forældremyndigheden over sit barn, har man ret til at blive orienteret om barnets forhold fra skole, børneinstitution, social- og sundhedsvæsenet, læger, tandlæger og private sygehuse, såfremt man anmoder herom. Dog har myndighederne ikke pligt til på eget initiativ at informere om barnets forhold. Man har også ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis skole eller børneinstitution opbevarer dem. Der må dog ikke udleveres fortrolige oplysninger, der vedrører forældremyndighedsindehaveren.
Man kan blive nægtet informationer om barnet, hvis det vurderes at være til skade for barnet, at oplysningerne udleveres til forælderen. I helt særlige tilfælde kan Familieretshuset fratage en forælder, der ikke har forældremyndigheden, adgang til at få orientering og få udleveret dokumenter om barnet. Det kan være efter anmodning fra den forælder, der har forældremyndigheden, eller fra institutioner m.v., der har kontakt med barnet.
Bliver man nægtet informationer om barnets forhold, er det muligt at rette henvendelse til Familieretshuset og anmode dem om bistand til at få informationerne udleveret.
Sociale aktiviteter
Forældre uden del i forældremyndigheden har som udgangspunkt ikke ret til at blive orienteret om og deltage i sociale aktiviteter i barnets institution eller på barnets skole. Såfremt den forælder med forældremyndigheden informerer og inviterer, har man dog alligevel ret til at deltage. Det er dermed forældremyndighedsindehaveren, der skal orientere og invitere, og ikke skolen/institutionen. Konflikter vedrørende deltagelse i sådanne arrangementer er ikke noget Familieretshuset træffer afgørelse omkring. Det er noget, forældrene skal opnå enighed omkring.
Hvem har forældremyndigheden?
Udgangspunktet er i dag, at forældrene har fælles forældremyndighed over barnet. Der er dog visse ting, man skal være opmærksom på:
Forældremyndigheden vil automatisk være delt mellem jer hvis:
- I var gift med hinanden, da barnet blev født.
- I har indgået ægteskab med hinanden efter, barnet er blevet født.
- I var separerede, da barnet blev født, men senere valgte at flytte sammen igen.
- I IKKE var gift ved barnets fødsel men underskrev en fælles omsorgs- og ansvarserklæring, da barnet blev født.
Er barnet er født efter d. 1. oktober 2007, har forældrene fælles forældremyndighed i samme situationer men også hvis:
- I var gift inden for de sidste 10 måneder, før barnet blev født.
- I har underskrevet en fælles omsorgs- og ansvarserklæring, da barnet blev født.
- Hvis I har boet sammen de sidste 10 måneder, før barnet blev født, og faren har anerkendt faderskabet i forbindelse med fødslen, eller faderen er blevet dømt til at være far i en faderskabssag ved retten.
Er man i tvivl om, hvorvidt man har del i forældremyndigheden, kan man kontakte Familieretshuset.
Ønsker du ændringer i forældremyndigheden?
Det skal indledningsvist siges, at det er særdeles svært at få tillagt den fulde forældremyndighed, da man jo fratager den anden forælder rettigheder ift. barnet. Der skal derfor som udgangspunkt tungtvejende grunde til for at fratage den anden forælder disse rettigheder.
Når det så er sagt, er der naturligvis tilfælde, hvor det er nødvendigt og berettiget, at den ene forælder får tillagt den fulde forældremyndighed. Det er altid en konkret vurdering i den specifikke sag, hvor der inddrages rigtig mange momenter.
Har man som forælder ikke del i forældremyndigheden, kan man ligeledes anmode om at få del heri. Er man frataget sin del af forældremyndigheden, er det som udgangspunkt svært at ændre i dette, da man ikke fratager en forælder forældremyndigheden uden, der er tungtvejende grunde hertil. Har man aldrig haft del i forældremyndigheden eller selv tidligere frasagt sig den, er mulighederne større for at få tillagt en del af forældremyndigheden.
Ønsker man en ændring i forældremyndigheden, kan dette opnås ad to veje.
- I kan indgå aftale om, at forældremyndigheden skal ændres. Det gør I ved at udfylde en blanket herom og indsende den til Familieretshuset, som så vil ændre dette i det offentlige system. (Blanketter findes på Familieretshusets hjemmeside)
- Kan I ikke opnå enighed herom, skal man kontakte Familieretshuset. De vil herefter indkalde forældrene til et vejledningsmøde og forsøge at hjælpe forældrene med at finde en løsning (Familieretshuset kan efter omstændighederne iværksætte børnesagkyndig undersøgelse, indhente oplysninger fra kommuner, skole mv.). Er det ikke muligt for Familieretshuset at opnå enighed mellem jer, kan du indenfor en fastsat frist anmode om, at sagen indbringes for familieretten. Retten vil så træffe afgørelse om, hvem der skal have forældremyndighed over barnet.
Hvornår kan man få fuld forældremyndighed?
Man kan som forælder få tillagt den fulde forældremyndighed, hvis retten finder det bevist, at forældrene ikke kan samarbejde om at træffe beslutninger til barnets bedste. Det følger af lovgivningen på området, at der skal være ”holdepunkter for at antage”, at forældrene ikke kan samarbejde til barnets bedste. Det er ofte et usædvanligt højt konfliktniveau, der nødvendiggør, at forældremyndigheden tillægges denne ene forælder.
Konflikter, der kan føre til, at den ene forælder bliver tillagt forældremyndigheden alene:
- Et højt konfliktniveau mellem forældrene.
- Den ene forælder har misbrugt eller udøvet vold overfor barnet.
- Alvorlig samarbejds- eller samværschikane.
Uenigheder om skole, enkeltstående medicinske behandlinger og udstedelse af pas kan ikke i sig selv føre til ophævelse af den fælles forældremyndighed. Det kan dog være et moment i en helhedsvurdering af den konkrete sag.
Listen er ikke udtømmende. Andre situationer kan efter omstændighederne også danne grundlag for at fratage forældremyndigheden. Situationer, hvor den ene forælder aldrig har haft kontakt til barnet, kan også tale for, at man fratager forældremyndigheden, særligt hvis indblanding blot har karakter af chikane.