Samvær

Når I som forældre har besluttet jer at gå fra hinanden, skal I efter at have besluttet, hvor barnet skal bo, tage stilling til omfanget af samvær med den anden forælder. Der er flere måder at fastsætte samvær på. I kan enten selv aftale jer frem til omfanget, eller I kan få Familieretshuset/familieretten til at træffe afgørelse.

Det er vigtigt, at man som forælder i sådan en situation lægger eventuelle konflikter til side og udelukkende fokuserer på, hvad der er bedst for barnet. Det kan også være en god ide at inddrage barnet i processen. Det er dog vigtigt, at barnet ved, at I som forældre i sidste ende bestemmer, og at det er helt okay for barnet at ytre sig uden, at den anden forælder bliver såret eller sur.

Hvor meget samvær har man ret til?

Der er som hovedregel ingen lovregler om, hvor meget eller hvor lidt en samværsforælder har ret til. Det betyder også, at hvis I selv kan opnå enighed omkring samværets omfang, er der ikke noget i vejen for dette.

Det er vigtigt at huske på, at det i princippet ikke er forældrene, der har ret til samvær, men derimod barnet, der har ret til samvær med den forælder, barnet ikke bor sammen med.

Hvad sker der, hvis I ikke er enige?

Hvis I ikke kan blive enige om omfanget af samværet, har I mulighed for at anmode Familieretshuset/familieretten om at bistå jer med at opnå enighed eller træffe afgørelse herom.

Man skal dog være opmærksom på, at når Familieretshuset/familieretten træffer afgørelse, er det ud fra et objektivt og sagligt synspunkt i forhold til jeres konkrete sag. Det betyder også, at man ofte vil opleve, at afgørelsen kan være uhensigtsmæssigt skruet sammen, i forhold til jeres liv. Derfor anbefales det, at I, så vidt det er muligt, selv aftaler jer frem til, hvad der er bedst for jer og jeres barn. Det giver uden tvivl det mest fleksible resultat.

Familieretshuset

Hvis I har behov for, at Familieretshuset/familieretten bistår jer i processen, skal I anmode dem om hjælp ved at udfylde deres kontaktformular, som du finder på Familieretshusets hjemmeside.

Skemaet udfyldes enten ved brug af MitID eller ved at printe skemaet ud og sende det med posten.

Møde i Familieretshuset

Når Familieretshuset har modtaget din anmodning, vil de indledningsvist visitere jeres sag. Herefter vil I blive indkaldt til et møde. Der vil i forbindelse med mødet være en sagsbehandler (alt efter konfliktniveauet enten en børnesagkyndig eller både en jurist og en børnesagkyndig), som vil forsøge at hjælpe jer til at blive enige.

Det kan være en god ide at have en advokat eller en anden juridisk kompetent person med sig særligt, hvis man har en forventning om, at sagen efterfølgende skal indbringes for retten. Man kan også medbringe en bisidder (link eventuelt direkte til artikel om bisidder).

Man skal være opmærksom på, at man har mødepligt, når Familieretshuset indkalder til et møde. Udebliver man, bliver man ikke hørt i sagen, og Familieretshuset kan vælge at træffe afgørelse ud fra de informationer, de har fået fra den anden forælder.

Familieretshuset træffer afgørelse

Hvis det ikke er muligt for Familieretshuset at hjælpe jer til at blive enige, vil Familieretshuset træffe afgørelse i jeres sag eller oversende sagen til familieretten. De vil i den forbindelse ofte indhente udtagelser mv. fra barnets institution, skole og/eller kommunen.

Når Familieretshuset træffer afgørelse, gøres det ud fra, hvad der er barnets tarv. De vil bla. lægge vægt på følgende momenter:

  • Barnets alder og modenhed – jo ældre, jo større mulighed for deleordning/ligeligt samvær.
  • Barnets holdning til samværet. Statsforvaltningen skal i henhold til lovgivningen belyse barnets perspektiv. Dette gøres alt efter barnets alder igennem en børnesamtale.
  • Barnets dagligdag, herunder fritidsaktiviteter.
  • Samværsforælderens og barnets hidtidige kontakt.
  • Forældrenes samarbejdsevne.
  • Forældrenes arbejdsmæssige og personlige forhold.
  • Afstanden mellem forældrenes bopæle.
  • Barnets kontakt til søskende, herunder halvsøskende.
  • Andre praktiske relevante omstændigheder.

 

Hvis den afgørelse, familieretshuset/familieretten har truffet, ikke overholdes, er det familieretten, man skal kontakte for at få bistand til at få barnet udleveret. Ligesom der findes regler om automatisk erstatningssamvær (link evt direkte til artikel herom).

Sådan klager du

Hvis du er uenig i Familieretshusets afgørelse, kan du klage over den. Du klager ved at skrive en klage til Familieretshuset. De skal så ifølge loven gennemgå sagen på ny. Finder de ikke anledning til at ændre i deres afgørelse, videresender de klagen til familieretten, som derefter vurderer sagen.

Det kan være en god ide at få en jurist til at gennemgå sagen og udarbejde klagen, da familieretten ikke indkalder jer til et møde men udelukkende træffer afgørelse på et skriftligt grundlag (altså de dokumenter, som de har modtaget fra Familieretshuset).

Samvær med små børn

Når børnene er helt små, vil man ofte opleve, at samværet er i et begrænset omfang. Særligt for børn under 1 år, vil Familieretshuset sjældent fastsætte samvær mere end få timer ad gangen. Når børnene bliver ældre, vil man så ofte tilføje en overnatning ad gangen.

Samvær med helt små børn afhænger ligeledes ofte af, om der er større søskende eller kun et barn. Hvis der er større søskende, er det ofte lettere for barnet at være på samvær, da barnet afspejler sig i sine søskende.

Det har ligeledes afgørende betydning i hvilket omfang, samværsforælderen har haft kontakt med barnet fra fødslen, indtil bruddet mellem forældrene.

I kan som forældre selv beslutte, hvad I mener, der er bedst for jeres barn. I kan sagtens aftale en ordning, der passer ind i jeres liv og til jeres hverdag.

Samvær med større børn

Jo større barnet er, desto mere samvær vil der som regel være. Større børn har ofte lettere ved at forstå tingene og tilpasse sig skiftene.

Familieretshuset kan vælge at fastsætte en deleordning (7/7-ordning). Det kræver dog, at Familieretshuset vurderer, at det er bedst for barnet. Der lægges i den forbindelse stor vægt på jeres samarbejdsevner.

Barnets initiativret

Det følger af forældreansvarslovens § 35, at et barn, der er fyldt 10 år, kan anmode Familieretshuset om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndigheden, barnets bopæl eller samvær. Heri ligger barnets initiativret.

Når barnet er umyndigt (under 18 år gammel), er det som udgangspunkt op til forældrene at beslutte barnets bopæl og omfanget af samvær. Trives barnet ikke med den løsning, forældrene har udarbejdet, kan barnet benytte sig af sin initiativret og bede Familieretshuset om hjælp.

Det er vigtigt at understrege, at barnet i en sådan sag bliver hørt, men at det ikke er barnet, der bestemmer. En afgørelse om bopæl og samvær træffes altid ud fra barnets tarv, selvom barnet måtte have en anden opfattelse af, hvad der er bedst for barnet.

Du kan læse mere om barnets initiativret her.

 

Hvis I selv laver en samværsaftale

I Danmark har vi aftalefrihed, og da området ikke er lovreguleret, kan I som altovervejende hovedregel selv aftale, hvad I mener er bedst for jeres barn. Der er ikke krav om, at jeres aftale skal være skriftlig –  det kan godt være mundtligt om end, det ikke er anbefalelsesværdigt, da en mundtlig aftale er meget svær at bevise, og man går let fejl af hinanden.

Det er muligt at udfylde Familieretshusets samværsskema, som du kan finde på Familieretshusets hjemmeside. Det anbefales dog, at man opsøger hjælp, så man fra starten får udarbejdet et samværsdokument uden en masse faldgruber. Der er rigtig mange ting, man skal overveje og drøfte, når sådan en aftale skal udarbejdet, og mange af tingene tænker man ikke over i situationen. Det er rigtig ærgerligt, når der opstår konflikter som følge af et samværsdokument med fejl eller mangler.

Selvom I er enige, anbefales det, at I får udarbejdet en skudsikker aftale, hvor der er taget højde for de ting, hvor de fleste oplever misforståelser og konflikter.